Studiedatabasen

2017/2018

3.7 Censorer og fortrolighed

Alle eksterne censorer, der anvendes på DTU, skal være beskikket i Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps.

Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om et kursus bedømmes ved ekstern censur eller ved intern bedømmelse. Der anvendes altid ekstern censur ved bedømmelse af afsluttende projekter.

Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, knowhow og lign. behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig.